Holdtræning

Om vores holdtræning

Holdtræningen varetages af vores erfarne fysioterapeuter, der hver især sætter sit præg på indholdet. De har stor faglighed inden for emnerne, så du er i trygge hænder. Du vil blive guidet igennem opvarmning, øvelser, rækkefølge, gentagelser osv. og der vil altid tages højde for netop dit niveau, da grænser og mål er meget individuelle.

Fordelene ved at træne på hold er mange! Du får en følelse af fællesskab og vil opleve en større motivation til at holde træningen ved lige. Når vi træner sammen, er vi mere tilbøjelige til at presse vores grænser og nå nærmere de individuelle mål, vi hver især ønsker. 

Prisen for Superviseret Træning, GLA:D-træning, Parkinsonhold, Sclerosehold, Hjerte/KOL-hold og Siddende Gymnastik er den gældende sygesikringstakst for holdtræning. Der kræves derfor en lægehenvisning til disse hold. Se taksten her.

Læs nærmere om alle vores træningshold via hovedmenuen. Her kan du både se holdbeskrivelser og tidspunkter samt priser for de hold, som ikke er nævnt ovenstående.

Holdtræning kan med fordel kombineres med træning i vores træningscenter, hvor vi tilbyder ubegrænset træning for 150 kr. pr. måned for pensionister eller 200 kr. pr. måned for andre. Instruktion i træningscentret er gratis og varetages af fysioterapeut.

 

Tilmelding 

Tilmelding sker på mail: kontakt@auningfys.dk eller på 86 48 12 19. Oplys hvilket hold du ønsker at deltage på, så sender vi en bekræftelse med praktisk info samt vedr. betaling, der skal ske inden holdstart.

Vi glæder os MEGET til at se Jer!!

Tidsbestilling og afbud

Du kan bestille eller aflyse en tid ved at ringe på tlf. +45 86 48 12 19
i tidsrummet mandag-fredag fra kl. 8-12.

Afbud skal ske senest dagen før den planlagte behandling.

Der kan ikke ske tidsbestilling eller afbud pr. mail.